|
Nedrivning og opbygning af ny udestue 2023. |
Vi flyttede ind i Roald Amundsens Vej 5 i december 1984. Huset er bygget i 1976. 1996 lavede vi terrassen om til udestue, og i 2023 blev det nødvendigt at renoverede udestuen. Du kan læse denne side fra top til bund, eller du kan springe til en dato ved at klikke herunder. Den gamle udestue fra 1996 skal renoveres. Torsdag 21. september 2023. Sidste billeder af den gamle udstue, før tømning. Lørdag 23. september 2023. Udestuen er tømt, klar til nedrivning. Mandag 25. september 2023. Pallen med de ny vinduespartier. Tirsdag 26. september 2023. Afskærmning ind mod huset for støv. Onsdag 27. september 2023. Gamle udestue fjernes og opbygning begynder. Torsdag 28. september 2023. Bærebjælke, tag og sidevinduer. Fredag 29. september 2023. Udestuen er lukket til, og pladerne kan fjernes. Tirsdag 3. oktober 2023. Forlængelse af bjælker mod gaden og haven. Nivellering af loft. Onsdag 4. oktober 2023. 1. lag tagpap brændes på. Skumning af alle revner. Torsdag 5. oktober 2023. Underlag til stern opbygges. Fredag 6. oktober 2023. Stern-underlag færgiggjort. Isolering af loft begyndt. Onsdag 11. oktober 2023. Isolering, dampspærre og klargøring til elektriker. Torsdag 12. oktober 2023. Kabler til spots og ovenlys, eldåser fastgøres, div. isolering mm. Fredag 13. oktober 2023. Opsætning af skørt ved havevæg, fodpanel, rengøring. Tirsdag 17. oktober 2023. Skørter, inddækning, fugning, oprydning. Onsdag 18. oktober 2023. Liste over vinduerne. Opsætning af loftsplader begyndt. Mandag 23. oktober 2023. Ovenlysvinduerne kom og blev monteret. Onsdag 25. oktober 2023. Loftet er færdigt, og der er ryddet op indendørs. Torsdag 26. oktober 2023. Spot i loftet strøm og fjernbetjening af ovenlysvinduer. Fredag 27. oktober 2023. Udvendige plader over vinduer og endnu et lag tagpap. Mandag 30. oktober 2023. Sidste udvendige plader over vinduer og endnu et lag tagpap. Oprydning. Torsdag 02. november 2023. Malerarbejde i udestue start. Fredag 03. november 2023. Samling mellem gavl og Udestuetag. Tagrende. Mandag 06. november 2023. Malerarbejde i stue. Onsdag 08. november 2023. Alt sættes på plads. Onsdag 15. november 2023. Gardiner. Torsdag 07. december 2023. Glasplade og afdækninger. Tirsdag den 12. december 2023. Det nye langbord og de ny stole. Lørdag den 29. december 2023. Fødselsdagsfest. Afslutning. Tilbage til menusystemet. |
Den gamle udestue fra 1996 skal renoveres.Store dele af det træ som vendte ned mod fundamentet rådnede, og flere reparationer blev lavet.Et par af termoruderne punkterede, døren var svær at åbne og lukke. Efter 27 år blev det tid til at lave en ny udestue. Billedet herunder viser huset med den gamle udestue. ![]() Til valgmenu. |
Torsdag 21. september 2023.De sidste billeder fra den gamle udestue, før møbler mm blev ryddet ud.![]() ![]() ![]() Til valgmenu. |
Lørdag 23. september 2023.Udestuen er tømt, klar til nedrivning.![]() Til valgmenu. |
Mandag den 25. september 2023Den store palle med de ny vinduespartier står klar foran huset.![]() Til valgmenu. |
Tirsdag den 26. september 2023Der blev bygget afskærmning, så arbejdet ikke støver hele huset til, og så huset er indbrudssikret.![]() ![]() Til valgmenu. |
Onsdag den 27. september 2023Opbygning begynder. Gamle udestue er helt fjernet, bortset fra fundament og gulvfliser.![]() Vinduerne løftes over havemuren. ![]() Der kom ekstra hænder. Hvert vinduesparti vejer nemlig ca 220 kg. ![]() Alt er stillet op. Det begynder at se godt ud. ![]() Til valgmenu. |
Torsdag den 28. september 2023Levering af en lang bjælke som skal ligge oven på vinduerne og bære taget.![]() Sidevinduer og tag er på plads. ![]() ![]() Til valgmenu. |
Fredag den 29. september 2023Nu er udestuen lukket til, og pladerne til stuen kan fjernes. Plastikafdækningen forsynes med en lynlås-dør.![]() ![]() ![]() ![]() Til valgmenu. |
Tirsdag den 3. oktober 2023Forlængelse af den kraftige bjælke, der løber i hele husets længde. Tilsvarende i havesiden.![]() Lægterne, som skal bære loftspladerne skal være vandrette. Det er huset ikke ... ![]() Til hjælp ved nivellering bruges laser. De små plader i de røde cirkler sættes ind efter behov. ![]() Til valgmenu. |
Onsdag den 4. oktober 2023Onsdag kom 1. lag tagpap på og alle fuger og samlinger rundt om glasmodulerne tætnet og skummet.![]() Til valgmenu. |
Torsdag den 5. oktober 2023Isolering og underlag til stern.![]() ![]() ![]() For at luft kan cirkulere i hulrummene under taget sættes hele vejen rundt skinner på med mange små huller. Hulskinnerne skjules når sternpladerne monteres. Så kan de kun ses lige nede fra, når man står helt tæt ved ruden. ![]() Til valgmenu. |
Fredag den 6. oktober 2023Stern-underlag færdiggjort, isolering af loft begyndt.Ekstra isolering af det gamle loft. Nedtagning af gammel dampspærre. Isolering af nyt loft. Det brune midt i billedet er bunden af en jernbjælke, som ligger midt gennem huset. ![]() ![]() ![]() Der er ryddet pænt op, også uden for. Ikke alle håndværkere er lige så omhyggelige. ![]() Til valgmenu. |
Onsdag den 11. oktober 2023Thomas var syg mandag og tirsdag, så byggeriet har ligget stille i 2 arbejdsdage.Isolering og dampspærre er nu på plads, og samling mellem loft og vinduer er tætnet og tapet. ![]() ![]() Til valgmenu. |
Torsdag den 12. oktober 2023Isolering under kappen ved stuevæggen.Elektrikeren trak ledninger til spots og ovenlysvinduer. Det sorte kabel er til spots og det grå er til strøm til ovenlysvinduerne. Der bliver 6 spots ved væggen til stuen og 4 spots ved vinduerne. ![]() ![]() Fastgørelse af dåse til ledning til el-skinne til lamper over bordet. ![]() Til valgmenu. |
Fredag den 13. oktober 2023Kapper med dåse til ledningen til elskinne til lamper.![]() Kapper til væggen ved stuen og ved væggen mod gaden ligger klar. ![]() Fodpanel langs vinduerne. Gulvet er støvsuget, så der er klar til fugemanden på tirsdag. ![]() ![]() Til valgmenu. |
Tirsdag den 17. oktober 2023Kapper langs loftet på alle 3 sider.![]() ![]() Inddækning ved vindue mod vejen. ![]() Fuget alle samlinger ude og inde, også under dørtrinnet. ![]() Ryddet op, både ude og inde. ![]() Maleren er bestilt og kommer på torsdag for at se, hvad det er, vi vil have lavet. Så det går planmæssigt fremad. Til valgmenu. |
Onsdag den 18. oktober 2023Thomas havde en opgave et andet sted i byen og var her kun få timer i dag.Han fik monteret en hvid liste, så det også ser pænt ud hvis man kommer til at kigge op over vinduerne. ![]() Han begyndte på loftspladerne. Forhåbentlig dukker ovenlysvinduerne op mandag, når han kommer hjem fra en kort ferie. ![]() Til valgmenu. |
Mandag den 23. oktober 2023Så kom ovenlysvinduerne. Der blev savet hul.![]() Det første ovenlysvindue isat og pudset. Overdelen med det buede glas står bagved. ![]() Dampspærren er færdiggjort. Ledning til 24 volt hænger ned og skal gemmes under inddækningen. ![]() Inddækning monteret, med huller til 220 volt og 24 volt kabler. Der skal monteres stikdåse og fjernstyringsmodul. ![]() Første lag tagpap, så samlingen er tæt. Det bliver desværre regnvejr de næste dage. ![]() Vestgavlen og udestuen i dagens sidste solstråler. ![]() Til valgmenu. |
Onsdag den 25. oktober 2023Så blev loftet færdigt, der er ryddet pænt op, og afskærmningen ind til stuen er fjernet.![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Udvendigt er der stadig arbejde for tømrer og tagdækker. Det kræver en lille periode uden regn. Maleren er bestilt. Til valgmenu. |
Torsdag den 26. oktober 2023Spot i loftet og strøm og fjernbetjening til ovenlysvinduer er tilsluttet, og det virker ;o)El-skinner midt i loftet til lamper over det lange bord. Tilslutning venter til maler er færdig. ![]() Til valgmenu. |
Fredag den 27. oktober 2023Thomas var her en del af dagen og monterede plader over vinduerne.![]() Tagdækkeren kom sidst på dagen og lagde næstsidste (?) lag tagpap, og monterede metalvinkler langs tagsiderne. ![]() ![]() ![]() Til valgmenu. |
Mandag den 30. oktober 2023Tagmanden kom tidligt om morgenen og brændte sidste (?) lag tagpap på. Umiddelbart efter regnede det helt vildt.![]() Thomas monterede plader over vinduer i enderne af udestuen, og fjernede alt overskydende materiale ude og inde. ![]() ![]() ![]() Hjørnebeklædninger og tagrende mangler, og de nederste brædder i gavler skal monteres. Til valgmenu. |
Torsdag den 02. november 2023Maleren begyndte kl 07 og blev færdig kl 15 med spartling og 1. gang maling.![]() ![]() Til valgmenu. |
Fredag den 03. november 2023Samlingen mellem gavl og udestuetag er færdig, og tagrenden monteret med midlertidigt nedløbsrør.Nu venter vi på hjørnemodulerne, og så kan nedløbsrøret monteres. Det varer nok et par uger før hjørnerne kommer. ![]() Ved fyraften kl 13 var udestuen malet færdig. ![]() ![]() Til valgmenu. |
Mandag den 06. november 2023Stuen klar til maling af vægge og kapper mandag morgen. Hun blev færdig med det hele vejen rundt allerede mandag kl 14.![]() Total kaos, når alting fra en stue skal opbevares. ![]() Til valgmenu. |
Onsdag den 08. november 2023Efter en hel del arbejde er alt nu på plads.Nu venter vi på det ny lange bord, som kan indstilles fra 2,0 meter til 5,12 meter, plads til 20 personer. ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Udendørs lys og spots i loft styres af kontakter til venstre øverst på pillen. Ovenlysvinduer styres af fjernstyring til højre øverst på pillen. Kan kun nås af voksne. Billede herunder. ![]() ![]() ![]() Lys som er tilsluttes el-skinnerne i loftet styres af lysdæmpere midt på pillen. Billede herunder. ![]() Til valgmenu. |
Onsdag den 15. november 2023Så kom gardinerne op. De må først foldes ud om 10 dage.![]() ![]() Til valgmenu. |
Torsdag den 07. december 2023Thomas ringede onsdag og fortalte at nu var de sidste materialer på vej.Vi aftalte at montering skulle ske torsdag ca kl 10. Det første var glaspladen ved den lille udsigt ved soveværelsesdøren. Den fine tegning af grene på glaspladen er spejlbillede af træer i haven. Billeder herunder. ![]() Det blev fuldstændigt som ønsket og forventet. Perfekt igen. ![]() Men derefter gik det helt galt. Ved åbning af pakken fra Velfac viste det sig at den lange hjørneplade havde fået en bule under transporten fra Polen, og at den korte hjørneplade slet ikke var der .... Diverse opringninger gav ikke lige noget resultat, så vi afventer en løsning. De to steder afdækningerne mangler ses på billeder herunder. Huset er tæt, det er kun isolering og afdækninger, så nedløbsrør kan monteres, og det kan komme til at se rigtigt og færdigt ud. ![]() ![]() Vi håber på positivt nyt i næste uge .... Til valgmenu. |
Tirsdag den 12. december 2023Så kom det ny langbord og 8 stole til udestuen.Bordet kom i 3 store tunge papkasser, og var lidt udfordrende at samle, men det gik uden problemer. På billedet herunder er bordet vist med 1 tillægsplade, og det er 1 meter bredt og 2 meter og 52 cm langt. Det bliver nok sådan det kommer til at stå til dagligt. ![]() Vi har i alt 6 tillægsplader, hver 52 cm, så med fuldt udtræk bliver bordet 5 meter og 12 cm langt. Det giver plads til max ca 20 personer, og det passer fint til rummet. Det hele er blevet som vi ønskede. ![]() Til valgmenu. |
Lørdag den 29. december 2023Billedet herunder viser det ny bord med 6 tillægsplader, i alt 5 meter og 12 cm langt.Der er dækket til fødselsdagskaffe til 17 personer. ![]() ![]() Rummets akustik blev afprøvet denne dag med meget fint resultat. Til valgmenu. |
|
Så kom de længe ventede hjørnemoduler. Det lange modul blev monteret, og nedløbsrøret kom på plads. ![]() Det korte modul blev monteret og fuget. ![]() Endelig færdigt. ![]() Til valgmenu. Til top af siden. Tilbage til menusystemet. |
|
OZ1LN (dot) Lasse (at) gmail (dot) com |