Rejser. London december 2010.Deltagere: Jytte og Lasse.Vi havde set Phantom of the Opera i den danske udgave på Det Ny Teater i København i 2009. Vi ville gerne se originalen på engelsk, så vi gjorde klar til en kort ferie i London. |
Du kan se billeder og læse teksten herunder fra top til bund, eller du kan springe til afsnit ved at klikke på linjer herunder. Torsdag den 16. december 2010. Fly fra Billund. Hotel Thistle Westminster. Pariserhjulet London Eye. Churchill War Rooms. Fredag den 17. december 2010.Buckingham Palace. Trafalger Square. Lord Nelson. Juleudsmykning i et varehus. British Museum. Lørdag den 18. december 2010. Baker street. Phantom of the Opera. Søndag den 19. december 2010. Harrods. Diana og Doni. Den lille pub. Mandag den 20. december 2010. Hjemrejse. Lidt sne. Alle fly aflyst. Tirsdag den 21. december 2010. Tilbage til hotellet. Et par times hvil. Tilbage til lufthavnen. Gratis pizza. Hjem til Jul. Til top af siden. |
Torsdag den 16. december 2010. Fly fra Billund.Vi fløj fra Billund med Cimber Sterling kl 07.00 og landede i Gatwich lufthavn kl. 07.40.Med Gatwick expressen kom vi til Victoria Station. Togturen varer ca 35 minutter. Til top af siden. |
Hotel Thistle Westminster.Vi havde booket værelse på Thistle Westminster på Buckingham Palace Road nr 81.Fra stationen til hotellet er der kun ca 5 minutters gang. Da vi havde fået bagagen på værelset gik vi en tur, forbi Westminster Abbey og til Parlamentet og Big Ben. ![]() Til top af siden. |
Pariserhjulet London Eye.På den anden side af Themsen står London Eye. Vi gik derover og købte en tur.![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Til top af siden. |
Churchill War Rooms.Det regnede en hel del og vi ledte efter indendørs oplevelser.Ved et tilfælde fandt vi 'Churchill War Rooms' på adressen Clive Steps, King Charles Street. I disse rum under bygningerne i Westminster levede Winston Churchill og hans stab under anden verdenskrig. ![]() Bordpladerne i dette rum er interaktive. Se næste billede. ![]() Ved at berøre felterne kan man få oplysninger om hvad der skete på de forskellige årstal. ![]() Seng med natpotte. ![]() Prime Ministers dining room. Her spiste Winston Churchill. ![]() ![]() Radiostationen. Figurene er meget livagtige. ![]() Telefon-omstillingsbordet. ![]() ![]() ![]() Et meget spændende museum, kan varmt anbefales. Til top af siden. |
Fredag den 17. december 2010.Buckingham Palace.Denne formiddag gik vi til Buckingham Palace. Det er kun få minutters gang fra vores hotel.![]() Der var noget i gang på slotspladsen, så vi blev stående for at se hvad det var. Ledsaget af motorcykelbetjente kom en fin bil ud af porten og kørte væk. ![]() Selv med zoom kan man ikke se hvem der var i bilen, men mon ikke det var Elizabeth ;o) ![]() Til top af siden. |
Trafalger Square. Lord Nelson.Vi tjekkede lige om Lord Nelson stadigvæk stod på sin pind på Trafalger Square.![]() På en bænk sad Roosevelt og Winston Churchill. ![]() Til top af siden. |
Juleudsmykning i et varehus.![]() En fin arkade. ![]() Til top af siden. |
British Museum.På British Museum har de både den originale Rosetta sten og en kopi. Sjældent at se: 'Please Touch'![]() Der var en engelsk udgave af Grauballe-manden. ![]() Mumie i kasse. På væggen var der vist en grundig vejledning i hvordan man balsamerer en mumie. ![]() Til top af siden. |
Lørdag den 18. december 2010. Baker street.Baker Street 221 B. Her er udstillet ting som 'har tilhørt' den verdensberømte detektiv Sherlock Homes.![]() ![]() ![]() Til top af siden. |
Phantom of the Opera.Det var blevet kraftigt snevejr, og vi skulle fra Baker Street til Her Majesty's Theatre.Metroen kørte ikke, angiveligt på grund af tekniske fejl, men det var vist i virkeligheden en mindre strejke. Vi prøvede at få en taxa, og der holdt da også en i nærheden. Men han ville ikke køre, han havde frokostpause. Så vi måtte skynde os afsted til fods på de snedækkede fortove. Der var ikke meget tid tilovers da vi nåede frem til teatret. ![]() Dette billede er taget et par dage før sneen kom. ![]() Den lille forhal med billetlugerne. ![]() Vi havde plads på balkonen. ![]() ![]() Man måtte ikke fotografere .... ![]() En meget fin forestilling, med dygtige skuespillere og sangere. Den mega-store lysekrone faldt ned som det var planlagt, og alle i salen blev alligevel overraskede. Stor anbefaling. På vej hjem så vi det store 'London Eye' med lys på. ![]() Til top af siden. |
Søndag den 19. december 2010. Harrods. Diana og Doni. Den lille pub.Vi var blandt andet i Harrods. Utroligt stort og flot.![]() Diana og Dodi. ![]() Det var ret koldt at gå rundt i gaderne, og vi fandt i en sidegade en lille pub, hvor vi kunne varme os. Der var vi et par gange i løbet af dagen. Typisk engelsk pub med spændende mennesker. Vi drak Leffe. Til top af siden. |
Mandag den 20. december 2010. Hjemrejse. Lidt sne. Alle fly aflyst.I dag var det hjemrejsedag, og vi tog Gatwick expressen til lufthavnen.Vi skulle flyve kl. 11.20 med Cimber Sterling til Billund. Der var lidt rod, fordi der var faldet en smule sne, og det havde de åbenbart ikke prøvet før i lufthavnen. Men med at par timers forsinkelse kom vi gennem check-in. Kort efter blev alle flyvninger aflyst. Højttalerne afspillede med korte mellemrum opfordring til alle passagerer om 'at gå hjem' Da vi skulle hente bagagen blev det afbrudt af en (vist falsk) brandalarm, og vi blev sendt udenfor uden bagage. Ingen var interesserede i at hjælpe, og ledelsen var gået hjem. Opringninger til Cimber blev besvaret med telefonsvarer 'Kontoret er lukket. Vi åbner i morgen' Efter timers venten var der en menig lufthavnsmedarbejder der lukkede os ind til bagagen ved en bagindgang. Vi ventede i check-in hallen til næste morgen. Der var flere ældre mennesker i kørestol og mange børn. ![]() ![]() ![]() Til top af siden. |
Tirsdag den 21. december 2010. Tilbage til hotellet.Ved 6-tiden om morgenen kom der liv i check-in diskene, men Cimber medarbejderen var ikke til meget hjælp.Hun så bare på biletten og sagde (på engelsk) 'Billetten duer ikke, Merry Christmas'. Vi tog med Gatwick ekspressen tilbage til hotellet og fik et værelse. Vi fik endelig telefon-kontakt til Cimber og forklarede vores problem. Vi hvilede så i et par timer. ![]() Om eftermiddagen ringede Cimber og sagde at vi skulle være i lufthavnen kl 16, så ville der komme et ekstra-fly. Til top af siden. |
Tilbage til lufthavnen.Så vi tog tilbage til lufthavnen med Gatwich ekspressen.![]() ![]() ![]() Lidt mere normalt i afgangshallen. ![]() Lufthavnens ledelse havde imidlertid bestemt, at vores check-in først måtte åbne kl. 17.30. Ingen forklaring. ![]() Så vi ventede på gulvet igen. ![]() Til top af siden. |
Gratis pizza.Endelig skete der noget positivt: vi fik udleveret spisebilletter til pizza.![]() Vi spiste sammen med en flok hyggelige og rare danskere, som var i samme situation som os. ![]() ![]() Til top af siden. |
Hjem til Jul.Afgang (vistnok) kl. 19.40 med ekstra-fly, ankomst til Billund kl 22.25.Så det endte alligevel med at vi kom hjem til Jul. Bortset fra alt bøvlet ved hjemrejsen var det en fin tur. Tak for det. Til top af siden. |