Rævejagt.

Rævejagt er et orienteringsløb, hvor posterne (rævene) er skjulte radiosendere, som man med
en pejlemodtager (rævesaks) skal pejle sig frem til.

EDR har tilladelse til at bruge følgende frekvensbånd til rævejagt :
160 meter, frekvens 1825 kHz
80 meter, frekvenser 3580 kHz og 3550 kHz
2 meter, frekvenser 144,7375 MHz og 144,810 MHz.
70 cm
Højeste sendeeffekt er 10 watt.

Alle lokalafdelinger af EDR samt EDR's Rævejagtsudvalg må arrangere rævejagter, der er åbne for alle
foreningens medlemmer.
Der skal bruges kaldesignal OZ7FOX. ( I "gamle dage" var det OZ7RÆV)
Der kan udlægges en eller flere ræve i et forud aftalt kortområde.
Ved flere ræve efterfølges kaldesignalet af eet af tegnene A, U, V, H, 5, N, D eller B, så jægerne kan
afgøre, hvilken ræv der lyttes på.

Jagten starter på et forud aftalt tidspunkt med at ræv A sender i et minut, ræv U sender i et minut, og
så videre, indtil alle ræve har sendt.
Dette gentages hvert 5. eller hvert 10. minut, indtil jagten er færdig.
En jagt kan vare op til 4 timer, afhængigt af antallet af ræve.

Hvert hold skal bruge en pejlemodtager, kompas og kort over området.
Holdene (jægerne) placerer sig før jagtens start på forskellige gunstige punkter i området.
Et gunstigt sted kan være ved en vejkant, fri for luftledninger, elhegn og andet, som kan forstyrre
pejlingen.
Stedet skal være nemt at genkende på kortet (vejkryds eller lignende).
Stedet markeres på kortet, som er placeret rigtigt i forhold til nord.

Kort over Marbæk Plantage

Her er vist et eksempel fra en gå-jagt med to ræve i Marbæk Plantage. Første pejlested er markeret med 1.
Når ræv A høres udføres pejlingen, og retningen tegnes ind på kortet (rød).
Straks efter pejles ræv U, og pejlingen indtegnes (sort).
Hvis der er flere ræve udføres dette for hver ræv, og retningerne tegnes på kortet.
Når alle ræve er hørt flytter holdet til en ny position, som vælges, så man kan få gode krydspejlinger.
Fra pejlested 2 gentages det hele, og der skal nu gerne være punkter på kortet, hvor pejlelinierne krydser.
Afhængigt af erfaring og temperament kan man flytte til et nyt sted og tage endnu et sæt pejlinger ved
tredje sendeperiode, eller man kan gå mod et af krydsene og tage pejlinger undervejs, indtil man finder ræven.
Her er valgt endnu et pejlepunkt (3), og man har nu en god mening om hvor ræv U er.
Man søger efter den skjulte sender og antenne ved de sorte kryds, og ved næste udsendelse bliver ræven
sikkert fundet.
Så skal vi over til de røde kryds efter ræv A.
Undervejs kan man måske nå en pejling eller to, så man kan få et bedre (retvinklet) kryds.
Hvis der er flere ræve udlagt går man så efter den næste osv, indtil alle er fundet eller tiden er udløbet.

Til sidst mødes man ved et aftalt sted, og jagtens oplevelser genfortælles, mens man eventuelt regulerer
væskebalancen oven på strabadserne.

I Esbjerg blev der tidligere arrangeret mange rævejagter, men det ebbede desværre stille ud.

Her er et par billeder fra rævejagter i Esbjerg.
OZ3IR som ræv Jægere OZ1LN og OZ6LW
OZ3IR som ræv.
(klip fra OZ juni 1978)
Jægerne OZ1LN og OZ6LW pejler.


Rævesax OZ1LN Rævesax OZ1LN

På ovenstående billeder kan ses, hvor lidt der skal bruges i en pejlemodtager.

På billedet til venstre ses modtageren udefra. Drejeknappen er frekvensindstilling.
De tre små skydeknapper er : Dæmpning, Sense, Senseantenne til/fra.
Antennen, som er en ferritstang, ligger skærmet i det firkantede rør øverst.
Ledningen, der hænger ud til højre, er senseantennen.

På billedet til højre ses hele indmaden.
Modtageren er af Direct-conversion-typen, og opbygget på tre små print 5x5 cm.
Øverst oscillatoren med varicap-afstemning. Nederst til højre HF-trinnet.
Nederst til venstre detektortrin og 2 trin lavfrekvensforstærkning.
Helt til venstre ses lidt af en stor elektrolytkondensator, som hjælper på
stabiliteten, når batterierne er ved at være slidt.

Og på trods af 15 år på loftet virker den stadigvæk ! (batteriet skulle dog skiftes)

Diagram fra OZ Maj 1968
Ideen til modtageren stammer fra OZ Maj 1968 side 159, oprindeligt beskrevet af SM5BZR som 80 meter
rævemodtager.
OZ's tekniske redaktør OZ7AQ har oversat til dansk.
Samme konstruktion beskrives i OZ April 1972 side 135 af OZ9QW, som angiver vikledata til 160 meter.

Jeg har lavet nyt printudlægning, varicap-afstemning af oscillatoren, og ændret på dæmpe-metoden, idet jeg
har udeladt omskifter og de 3 modstande i dæmpeledet. I stedet afbrydes forsyningsspændingen til HF-trinnet.
Jeg har også lavet en krydsomkobling på ferritstaven, så det er nemmere at sense.

Denne type modtager blev brugt af flere jægere i Esbjerg. Der var også rigtige superheterodynmodtagere igang.

Den 21. august 2007 blev der afholdt prøve-gåjagt i Marbæk (Sjælborg ) plantage, med en nybygget Mikkeline
rævesender med PIC-styret tidsautomatik.
Dette har vakt interessen igen for rævejagter blandt afdelingens medlemmer, og der er blevet bygget 3 sendere,
som anvendes flittigt, se 'detaljer om senderne'
og se tider og datoer under menu 'Aktiviteter' på EDR esbjerg afdeling
Se rævereglement, jagtprogram, billeder, resultater m.m. her : EDR's rævejagtsider.

Min gode gamle modtager kan fint stadigvæk bruges, og selv om der er byggeprojekt på vej med ny modtager i
afdelingen, vil jeg bruge min gamle modtager, så længe den (og jeg) kan og synes det er sjovt.

Der er oprettet en FaceBook-gruppe om rævejagt, KLIK HER

© H.P.Kjærbro