Rævejagt.

Rævejagt er et orienteringsløb, hvor posterne (rævene) er skjulte radiosendere, som man med
en pejlemodtager (også kaldet rævesaks) skal pejle sig frem til.

EDR har tilladelse til at bruge følgende frekvensbånd til rævejagt :
160 meter, frekvens 1825 kHz
80 meter, frekvenser 3580 kHz og 3550 kHz
2 meter, frekvenser 144,7375 MHz og 144,810 MHz.
70 cm
Højeste sendeeffekt er 10 watt.
Der skal bruges kaldesignal OZ7FOX. ( I "gamle dage" var det OZ7RÆV)

Alle lokalafdelinger af EDR samt EDR's Rævejagtsudvalg må arrangere rævejagter, der er åbne for alle
foreningens medlemmer.
Der udlægges en eller flere ræve i et forud aftalt kortområde.

Hvert hold skal bruge pejlemodtager, kompas, ur og kort over området.
Holdene (jægerne) placerer sig før jagtens start på forskellige gunstige punkter i området.
Et gunstigt sted kan være ved en vejkant, fri for luftledninger, elhegn og andet, som kan forstyrre pejlingen.
Stedet skal være nemt at genkende på kortet (vejkryds eller lignende).
Startstedet markeres på kortet, som placeres rigtigt i forhold til nord.

Jagten starter på et forud aftalt tidspunkt med at ræv A sender i et minut, ræv U sender i et minut, og
så videre, indtil alle ræve har sendt.
Dette gentages hvert 5. eller hvert 10. minut, indtil jagten er færdig.
En jagt kan vare op til 4 timer, afhængigt af antallet af ræve.

På dette lydklip høres hvordan det lyder i hovedtelefonerne:
KLIK --> Lyt til 4 ræve. (tid ca. 4,5 minut) (åbner et nyt vindue)

Første ræv starter 5 sekunder inde i lydklippet med kaldesignal OZ7FOX efterfulgt af bogstav A (prik streg.
Derefter en lang streng, kaldesignal og bogstav A, en lang streg, kaldesignal og bogstav A.
Efter et par sekunders pause sender anden ræv samme mønster, blot med bogstav U (prik prik streg).
Efter et par sekunders pause sender tredje ræv samme mønster, blot med bogstav V (prik prik prik streg).
Efter et par sekunders pause sender tredje ræv samme mønster, blot med bogstav H (prik prik prik prik).
Derefter en pause på 1 minut, og så starter det hele forfra.

Det høres tydeligt at ræv 3 er svagere og derfor (rimeligvis) længere væk end de andre.
Lydklippet er fra en rævejagt den 20. august 2021.

Man behøver ikke at kunne morse for at afgøre hvilken ræv man lytter til.
Det er kun nødvendigt at tælle prikkerne i bogstavet efter kaldesignalet.
Har man et nøjagtigt ur kan man afgøre hvilken ræv man hører ud fra minuttallet.
Hvis der er flere ræve bruges morsetegnene 5, N, D eller B efter kaldesignalerne.

Herunder er vist et eksempel med et ældre kort fra en gå-jagt med to ræve i Marbæk Plantage i 1970'erne.
Første pejlested er markeret med 1.

Kort over Marbæk Plantage

Når ræv A høres udføres pejlingen.
Retning til ræven afgøres ved at dreje modtageren rundt og finde den retning hvor signalet er svagest.
Hvordan det lyder i hovedtelefonerne kan høres i dette lydklip:
KLIK --> Lyt til pejling. (tid 11 sekunder) (åbner et nyt vindue)

I lydklippet høres hvordan signalet bliver svagere og eventuelt forsvinder helt, når modtageren drejes.
Retningen hvor signalet er svagest tegnes ind på kortet (rød streg i dette eksempel).

Pejlinger giver 2 retninger, 180 grader forskudt.
Det er muligt ved sensning at afgøre hvilken af disse 2 retninger der er den rigtige.
Hertil bruges senseantennen. Sensning kræver lidt øvelse og træning med den aktuelle modtager.
Selv om sensningen ikke lykkes viser næste pejling fra næste pejlested ret sikkert omtrent hvor rævene ligger.

Ræv U sender lige efter ræv A. Den pejles og pejlingen indtegnes (sort streg i dette eksempel).
Hvis der er flere ræve udføres dette for hver ræv, og retningerne tegnes på kortet.
Derefter flytter holdet til pejlested 2, som vælges, så man kan få gode krydspejlinger.

Fra pejlested 2 gentages det hele, og der skal nu gerne være punkter på kortet, hvor pejlelinierne krydser.
Afhængigt af erfaring og temperament kan man flytte til et nyt sted og tage endnu et sæt pejlinger ved
tredje sendeperiode, eller man kan gå mod et af krydsene og tage pejlinger undervejs, indtil man finder ræven.

I dette eksempel er valgt endnu et pejlepunkt (3), og man har nu en god mening om hvor ræv U er (de sorte streger).
Man søger efter den skjulte sender og antenne ved de sorte kryds, og efter få udsendelser er ræven sikkert fundet.

Så skal vi over til de røde kryds efter ræv A.
Undervejs kan man måske nå en pejling eller to, så man kan få et bedre (retvinklet) kryds.
Hvis der er flere ræve udlagt går man så efter den næste osv, indtil alle er fundet eller tiden er udløbet.

Til sidst mødes man ved et aftalt sted, og jagtens oplevelser genfortælles, mens man eventuelt regulerer
væskebalancen oven på strabadserne.

Herunder ses et billede af en rævejagt med 4 ræve i Marbæk Plantage i 2021.

Kort over Marbæk Plantage

Fra startpunktet ses pejleretningerne til de 4 ræve. De rammer ikke helt, men giver en god mening om hvor rævene er.
Den røde streg viser rævejægerens spor rundt til rævene, først til A og derefter de andre.
Undervejs laves pejlinger, hver gang rævene sender.

I Esbjerg arrangeres mange rævejagter, tidligere også med bil, men nu i 2021 er der kun jagter til fods.

Her er et par billeder fra rævejagter i Esbjerg.
Tidligere krævede rævesenderne lokal betjening af morsenøglen, så der måtte være en person gemt ved hver sender.

Nu er senderne automatiske og kan lægges ud flere timer før jagten.

OZ3IR som ræv Jægere OZ1LN og OZ6LW
OZ3IR som ræv.
(klip fra OZ juni 1978)
Jægerne OZ1LN og OZ6LW pejler.


Rævesax OZ1LN Rævesax OZ1LN

På ovenstående billeder kan ses, hvor lidt der skal bruges i en simpel pejlemodtager.

På billedet til venstre ses modtageren udefra. Drejeknappen er frekvensindstilling.
De tre små skydeknapper er : Dæmpning, Sense, Senseantenne til/fra.
Antennen, som er en ferritstang med viklinger, ligger skærmet inde i det firkantede rør øverst.
Ledningen, der hænger ud til højre, er senseantennen.

På billedet til højre ses hele indmaden.
Modtageren er af Direct-conversion-typen, og opbygget på tre små print 5x5 cm.
Øverst oscillatoren med varicap-afstemning. Nederst til højre HF-trinnet.
Nederst til venstre detektortrin og 2 trin lavfrekvensforstærkning.
Helt til venstre ses lidt af en stor elektrolytkondensator, som hjælper på
stabiliteten, når batterierne er ved at være slidt.

Skulle den bygges i dag er det nok fornuftigt at vælge transistorer med bedre HF egenskaber.

Diagram fra OZ Maj 1968
Ideen til modtageren stammer fra OZ Maj 1968 side 159, oprindeligt beskrevet af SM5BZR som 80 meter
rævemodtager.
OZ's tekniske redaktør OZ7AQ har oversat til dansk.
Samme konstruktion beskrives i OZ April 1972 side 135 af OZ9QW, som angiver vikledata til 160 meter.

Jeg har lavet nyt printudlægning, varicap-afstemning af oscillatoren, og ændret på dæmpe-metoden, idet jeg
har udeladt omskifter og de 3 modstande i dæmpeledet. I stedet afbrydes forsyningsspændingen til HF-trinnet.
Jeg har også lavet en krydsomkobling på ferritstaven, så det er nemmere at sense.

Denne type modtager blev brugt af flere jægere i Esbjerg i 1970'erne.
Der var også rigtige superheterodynmodtagere igang, nogle med rammeantenne i stedet for ferritstang.

I Esbjerg var der en længere periode uden rævejagter.

Den 21. august 2007 blev der afholdt prøve-gåjagt i Marbæk (Sjælborg) plantage, med en nybygget Mikkeline
rævesender med PIC-styret tidsautomatik.

Dette har vækket interessen igen for rævejagter blandt afdelingens medlemmer, og der blev bygget ialt 4 sendere,
som anvendes flittigt, se tider for jagter under menu 'Aktiviteter' her: --> EDR Esbjerg afdeling.

Klik for at se hvordan rævesenderne er bygget: --> Esbjerg afdelings rævesendere

Se rævereglement, jagtprogram, billeder, resultater m.m. her: --> EDR's rævejagtsider.

På et byggeprojekt i Esbjerg afdeling i 2010 blev bygget moderne modtagere. Se mere: --> ' Rævemodtager'

Der er også en FaceBook-gruppe om rævejagt: --> KLIK HER

© H.P.Kjærbro